Onsdag d. 17. juli nød vi det gode vejr med en cykeltur til Refshaleøen, hvor vi fik lidt at drikke på Broaden & Build. Efterfølgende gjorde vi noget ganske usædvanligt for os – vi købte pizza to go. Vi skulle jo lige prøve den nye Corza Pizza på bryggen. Ganske udemærket:-)
Den 12. juli tog vi ud i byen for at opleve jazz festivalen…. Vi tænkte, at vi vel nok kunne finde et sted, hvor der var plads… hmm. Det endte dog med at blive en overordentlig hyggelig aften alligevel, hvor jazz blev hørt på afstand, men vi til gengæld fik super mad på Manfreds på Nørrebro.
Fredag d. 5. juli tog vi en fyraftensøl på Brus. Her blev vi fristet af det lækre surdejsbrød fra Mirabella, og til det kan man jo kun købe ost fra Arla Unika. Det blev til en hel lækker middag hjemme på Bryggen, hvor vi også fik dejlig fisk.
Den 24. juni blev Caspers niece Filippa student. I tiden mellem, at de stolte bedsteforældre så hende få hue, og til der var studenterfest i haven, fik de tiden til at gå med Casper i København.
Godt vejr bringer en uimodståelig lyst frem til hygge – så det blev vi nød til søndag d. 16. juni, hvor vi gik til Barr ved Kyssebroen og grillede oksemørbrad om aftenen.
Lørdag d. 1. juni var vi på shopping i byen og stoppede for en frokost-snack hos Løgismose på toppen af Illum. Det er et fantastisk sted, med en skøn lille terrasse med udsigt over byens gamle tage. Om aftenen lød menuen på luksus-hotdogs.