Nordfrankrig 2015

Sommeren 2015 var vi i Nordfrankrig i Autji. Første nat overnattede vi i Luxembourg og herefter overnattede vi en nat i Champagne og smagte naturligvis på de dyrebare dråber. På feriens tredje dag begynder vi rejsen mod vest med to dages stop i Versailles. Her bor vi på luksushotel lige ved slottet og leger turister med alle kineserne. På vej mod Normandiet stopper vi i Monets have lidt vest for Paris. Vi tog en masse billeder af de flotte blomster, så den udflugt har fået sit helt eget album:-) Vi overnattede to nætter i Normandiet og brugte det meste af tiden til at se D-Day strandene. Det var en meget stor oplevelse på turen. Inden vi forlod Normandiet, besøgte vi det meget turistede, men også meget spektakulære Mont Saint-Michel. Herfra kørte vi videre ind i Bretagne, hvor vi boede i kystbyen St. Malo og spiste Østers på byens bedste Bistro.

Efter en uge med en del kulturelle og historisk aktiviteter var det tid til at begynde feriens uge 2 med vinområder en mas og alt for meget mad. De to første dage boede vi i Loire dalen, hvor vi bl.a. spiste på en fantastisk 1 stjernet Michelin restaurant. Fra Loire Dalen kørte vi videre til det noget mere upscaled Bourgogne - ihvertfald i pris. Vi havde en dag i Chablis og to i Gevrey-Chambertin, som vi brugte som base til at se bl.a. Dijion og Beaune. Turens sidste stop var i det noget anderledes Alsace - her var der sprøde hvidvine og en anelse tiroler stemning. Vi boede på et meget hyggeligt hotel i Keyserberg og nød SPA, to stjernet Michelin restaurant og på feriens sidste dag lokal kost på en BIB gourmet restaurant.

01 Luxembourg & Champagne
02 Versailles
03 Monets have
04 Normandiet og D-Day Beaches
05 Mont Saint-Michel & Bretagne
06 Loire
07 Bourgogne
08 Alsace